Rødbedehummus.

Denne “rødbede pålæg” er en form for hummus – bare med rødbeder. Den går rigtig godt til mange forskellige retter, vi bruger den primært til at komme på rugbrød eller brød. Den kan også bruges som dip og til salat.

Tid: når rødbeden er bagt, 10 min.

Personer:  4-5 alt efter hvad du vil bruge den til.

Ingredienser:

  • 1 stor rødbede
  • 1 mellem løg
  • 1 spsk. Solsikke kerner
  • 2-3 spsk. cremefraiche
  • 1/2  fed hvidløg, kan sagtens undlades
  • Smages til med citron, cayenne peber og salt

Hvis du har andre krydderier du er vilde med, kan du i anden omgang prøve dig frem. 

Fremgangsmåde:

  1. Start med at tænde ovnen på 175 grader
  2. Skræl rødbeden, skær den i både og kom den i ovnen i ca. 20 min eller til når de er bagt.
  3. Tag rødbeden ud af ovnen, og lad den nedkøle.
  4. Imens rødbeden nedkøler, hakkes løg og hvidløg.
  5. Tag den nedkølet rødbede og blend den sammen med løg, solsikker og hvidløg, vha. stavblender eller almindelig blender
  6. Det hele smages til med citron, cremefraiche, salt og cayenne peber.

Velbekomme!

2 thoughts on “Rødbedehummus.

  1. Super lækkert er vild med det på rugbrød og på knækbrød. Nemt at lave.

    Svar

    1. Tak Susanne, dejligt at høre, specielt at det er nemt at lave

      Svar

Skriv et svar til Susanne Autzen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *