Rødbedebøffer

Rødbedebøffen er en af mine favoritter. Jeg serverer den gerne direkte i panden og på bordet, evt. med bløde løg og champignon sovs til. Når jeg får hjemmelavede burger, er det rødbedebøffen jeg helst bruger i burgeren.

Tid: inkl. stegning 30 min

Du får ca. 6-7 frikadeller, alt efter størrelsen på bøffen

Du kan også finde opskriften på : Vegetar burger med rødbedebøffer – YouTube

Ingredienser:

  • 300g. Rødbede
  • 1 mellemstort løg (rødløg er mere sød i smagen)
  • 4 spsk rasp
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk chiafrø
  • 1 spsk citron
  • 1 knivspids cayennepeber. Du kan sagtens også komme andre krydderier i, der er dine favoritter. Jeg er for tiden lidt vild med coriander og kommer 1/3 tsk med i.
  • 2 æg.
  • Olie til stegning, ca 1 dl

Fremgangsmåde:

Start med at rive rødbederne og løget med et mandolinjern ned i en skål. Kom her efter; æg, salt, rasp, chiafrø, cayennepeber med i.

Bland det godt sammen med en grydeske. Konsistensen skal være lind, hvis du syntes den er for tør, så kom et æg mere i og bland godt igen.

Lad det stå i ca. 3 -5 min. Chiafrøene skal gerne stå så længe, for at få den rigtige effekt, dvs. samme klistrende effekt som æg. Hvis du ønsker at lave denne ret uden æg, kan du erstatte æggene med 3 spsk. chiafrø eller hørfrø.

Tænd for kogepladen, tag en pande og kom ca. 1 dl. olie på panden. Lad olien blive varmet godt op. Form nu rødbederne og placer dem på panden, jeg har valgt at lave 1-2 mere flad, så jeg kan bruge dem til burger aften.

Når de har fået lidt farve efter 1-3 min, vender du dem og giver dem 1-3 på den anden side. Skru nu ned og lad bøfferne stå og simre, til de har fået nok, ca. 10 min. Hold hele tiden øje med dem og vend dem lidt ind i mellem. Jeg syntes ikke de skal være brændte, men hvis du gerne vil have en hård skorpe, skal du stege dem hårdt i begyndelsen, så får de en meget mørk overflade.

Sidste jeg lavede dem, havde jeg ikke rødbeder nok, hvorved jeg også rev nogle gulerødder med i, det smagte også godt.

De er også rigtig gode til madpakken dagen efter.

Velbekomme

4 thoughts on “Rødbedebøffer

  1. Vildt lækre bøffer!
    Opskriften er super nem og lige til og kan derfor varmt anbefales.
    Kombinerede bøfferne med noget pesto pasta, så var aftensmaden i hus 🙂

    Svar

  2. Hej Vegetarforalle

    Mums – Har lige serveret og spist vegetarburger med familien ❤️

    Rødebedebøffen fik mange anerkendende roser med på vejen … “sprød stegeskorpe og lækker konsistens” Her taler vi om et kræsent publikum , så det var med lidt bæven det blev serveret aftensmad.

    Jeg brugte selvfølgelig din opskrift og tilføjede lidt kartoffel, da der var 3 tilbage i grønsagsskuffen. Ingen madspild her

    Varme anbefalinger her fra KBH

    Forkæl eventuel rødbedebøffen med en brioche bolle fra Netto … koster ca kr 20 for fire stk.

    Svar

    1. Mange tak for de rosende ord fra KBH, dejligt at høre:0)
      Og dejligt at du undgår madspild
      Knus Mette

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *