Kære alle.
Hjertelig velkommen til vores blog – Vegetar for Alle.
Det hele er startet med en forkærlighed for vegetarmad – men også mangel på smagfuld og “nem” vegetarmad. Derfor vil vi gerne dele de opskrifter vi har fundet frem til, med råvarer vi bruger i dagligdagen.
Vi er mor (Mette) og datter (Karen), bosat i Sønderborg, der begge har en stor kærlighed og nysgerrighed omkring mad.
Bloggen er lavet til alle jer, der søger inspiration til nemme og smagsfulde vegetarretter. Den er også lavet til jer, der mangler lidt inspiration til noget tilbehør til hverdagens retter og at den kan inspirere til nogle kødløse dage.
Det er primært Mette, der står for udvikling af opskrifter og alle eksperimenter af vegetarretter. Jeg har tidligere undervist i madlavning af vegetarmad og med denne blog, er det muligt at dele alle mine spændende opskrifter med jer (skulle nogen have interesse i undervisning, kan det aftales).
Karen, nyder som så mange andre godt af alt min mad, og sammen har vi gjort denne blog til et fælles projekt, hvor vi ofte vil dele vores opskrifter og vise hvor man kan købe lækkert vegetarmad.
I er alle meget velkommen til at kommentere opskrifterne og har I nogle ønsker, er I velkommen til at skrive i kommentarfelterne.
Vi håber, at I vil opdage, at det er nem og billigt mad og, at I får glæde af vores opskrifter.
Bedste hilsner
Karen og Mette
Det med småt:
Vi har selv taget alle billederne du finder på vores hjemmeside. Siden er omfattet af lov om ophavsret. Det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisnings brug, privat brug eller erhvervsmæssig brug uden at spørge os om lov inden.