Pesto lavet af ramsløg

En af tegnene på at foråret er på vej er ramsløgen. Jeg har i mange år gået lidt rundt om denne urt, men i år tænkte jeg; nu prøver jeg den og det er jeg utroligt glad for.

Blandet med; olie, citron, nødder og parmesan, bliver denne urt yderst velsmagende og et friskt indslag til frokost eller aftensmaden.

For dig der er veganer, følg fremgangsmåden og undlad parmesanost.

Antal: som tilbehør, 2-3 personer

Tid: udover en dejlig skovtur for at plukken ramsløgene, 5-10 min.

Ingredienser:

  • Ramsløg, groft hakket (ud af en håndfuld ramsløg fik jeg 4 spsk hakket ramsløg)
  • Håndfuld cashewnødder
  • 1 spsk pinjekerner
  • 2 spsk. revet parmesan ost
  • 3-4 spsk olie
  • 1-2 spsk citron
  • Salt

Fremgangsmåde:

Du skal starte med at hakke ramsløgene, ikke blende dem. Du kan få en fornemmelse af hvor finthakket de skal være, ved at se på billedet. Du skal også hakke nødderne , de skal hakkes i grove stykker.

Når du har hakket ramsløgene og nødderne, kommer du det i en skål sammen med; pinjekernerne lidt olie, lidt citron, lidt salt og revet parmesan ost. Du skal nu smage pestoen til, så du får lige netop den smag du ønsker. Men pas på, du kan bliver lidt afhængig af denne pesto.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *