Rødbede roulade

Som de fleste nok har fundet ud af, så jeg elsker jeg at bruge rødbeder i min madlavning, da det giver maden en dejlig farve – ligesom denne roulade jeg vil introducerer jer for her. Vi har tit serveret den til brunch/frokost. Vi er vilde med champignon og har derfor valgt at bruge det som fyld. Du kan sagtens bruge anden slags fyld.

Tid: Den tager ca. 1 time inkl. bagning

Antal: Der er til 3-4 personer.

Ingredienser:

  •   2 kartofler på størrelse med bagekartofler
  •   1 mellem stor gulerod.
  •   1 mellem stor rødbede.
  •   3 æg
  •   1 smøreost, jeg valgte den med hvidløg ca. 150 g.
  •   1 stor bakke champignon, ca. 500 g.
  •   1 spsk. smør
  •   1 hakket løg
  •   Krydderier, salt, peber og citron
  •   Ca. 100 g. revet ost, vi valgte parmesan
  •   1 forårsløg

Der skal i alt være ca. 1 kg. grøntsager

Fremgangsmåde:

Start med at skralde grøntsagerne og riv dem på et mandolinjern, på den grove side. Tilføj 3 æg og 1 tsk. salt.

Rør det godt sammen og hæld saften fra, så dejen ikke er for våd. Kom det på en bageplade med bagepapir på, tryk massen godt sammen på pladen. Kom det ind i en forvarmet ovn på 175 gr. Den skal bage ca. 30-40 min. når den har bagt ca. 10-15 min. og oversiden er godt tør, tager jeg et nyt stykke bagepapir og vender dejen og lader den bage videre. bunden er færdig når den er nem at tage af papiret.

Mens den står i ovnen, kan du stege champignonerne. Sørg for de er fri for jord, skær dem i små stykker og kom dem på den forvarmet pande med smørklatten og løgene (evt. lidt forårsløg)

Steg dem til de er gyldne brune, smag til med salt, peber og citron.

Når du har taget bunden ud af ovnen, lader du den stå i 5 min., så den kan køle lidt ned. Nu kommer du smøreosten på i et tyndt lag og slutter af med champignonerne, tryk champignonerne godt ned i osten. 
Lad nogle af champignonerne blive tilbage i panden, dem skal du bruge til at pynte med.  Nu kan du rulle rouladen sammen.

Kom rouladen forsigtigt over på et fad. Hvis du vil servere den samme dag, kan du nu pynte den med de resterende champignoner, hakket forårsløg og revet parmesanost.

Du kan sagtens lave den dagen i forvejen og varme den op igen. Vent da med at pynte den når du ønsker at serverer den.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *