Pizza

Vegetarmad behøver ikke være svært:0) Jeg plejer at købe færdiglavet pizzabunde og tilbereder selv resten, såsom tomatsovsen, (du kan finde en opskrift på tomatsovs under tilbehør) og fyldet. Jeg er selv kommet frem til en lidt alternativ pizzabund, som er rimelig nem – dog kræver den under bagning, at du skal holde øje med den og vende bunden nogle gange.

Tid: ca 1 time Inkl. bagning

Jeg fik lavet 3 pizzaer på størrelse med en stor tallerken, alt efter hvor tykke du ønsker bundene.

Ingredienser:

Pizzabund:

  • 500 g søde kartofler
  • 1 kop mel, ca 1 dl
  • 2 æg

Fyld:

  • 3-4 kogte nye kartofler
  • 1-2 poser mozzarella, hele små ost
  • 100 g ost, revet
  • 1/2 løg, hakket
  • 1-2 forårsløg, hakket
  • 1-2 dl. tomatsovs, evt. købe en, eller se opskrift under tilbehør.
  • Salt og peber, brug de krydderier du kan lide, eks. oregano, timian eller hvidløg. Jeg vil gerne have det godt krydret, så jeg bruger cayennepeber, fremfor almindelig peber.

Fremgangsmåde:

Skræl de søde kartofler, skær dem i mindre stykker og kog dem til de er møre. Det tager ca. 10 min. Hæld vandet fra over en si og lad dem køle af. Kom dem herefter i en skål og tilføj, 1 kop mel (1 dl) og 2 æg. blend det hele sammen, til en homogen masse.

Fordel dejen ud på en plade til ovnen, jeg fik plads til 2. Du skal smøre ca 3-4 mm tykkelse, jævnt på bagepapir.  Stil dem i ovnen ved 175 g. bag dem i ca 10 min, når overfladen er brun og fast, tager du pladen ud.

Tag et nyt stykke bagepapir, læg dette oven på pizzaerne og vender dem rundt, således bagsiden vender opad. Du skal nu forsigtigt tage bagepapiret af og stille dem tilbage i ovnen, (hvis papirer sidder meget fast, skal du lige stille pizzabundene tilbage i ovnen og lade dem bage lidt endnu, ca 2 min. det hjælper). hvorefter du bager dem til de er helt sprøde. Jeg tager dem ud når de er brune i kanten. Når de er bagt, tag dem ud og lad dem køle lidt af.

Når de er kølet lidt af, kommer du tomat sovs på, skærer kartofler ud og fordeler dem, skærer mozzarellaen ud i halve, fordel dem, kom evt. lidt hakket løg på og slut af med at fordele den revne ost. Herefter bage du pizzaen færdig. Det er den efter min mening, når osten er smeltet, ca 15 min. ved 175 g.

Mens den bager færdig, kan du grovhakke forårsløget således du kan drysse det ud over pizzaen, inden du serverer den.

Denne opskrift syntes jeg er en af de mere krævende. For at bunden bliver god, skal du hele tiden tjekke at de bliver bagt godt. Jeg har valgt ikke at komme krydderier i dejen til bunden, hvorved den er lidt fersk.

 

Velbekomme