Ovnbagt sød kartoffel

Søde kartofler er utrolig dekorative og pryder ethvert middagsbord. Hvis du vil prøve lidt nyt, er dette forslag en sikker succes. Den er et godt alternativ til den traditionelle bagte kartoffel.

1 kartoffel kan godt deles og serveres som 2 halve. I denne opskrift er der en hel pr. person.

Tid: Alt efter størrelsen 30-40 min.

Ingredienser:

  • 1 sød bagekartoffel

Fyld:

  • 1 spsk hytteost
  • 1 tsk tomat sovs, se evt. opskrift under tilbehør her. Du kan også godt bruge pizza sovs.
  • Mange bruger smør i en bagt kartoffel, men det vil blive for “sødt” til denne type kartoffel, cremefraiche er også godt.

 

Fremgangsmåde:

Tag en gaffel og stik i kartoflen, 5 steder. Kom den herefter i ovnen ved 175 grader og bag den til kartoflen er mør. Jeg tjekker løbende om den er mør, ved at stikke en spids kniv i, når den kommer let igennem kartoflen, tager jeg den ud

I mellemtiden blander du hytteosten med tomatsovsen og smager til, med salt og peper.

Når kartoflen er bagt, tager du den ud, skærer med en kniv en 2-4 cm lang, 1-2 cm dyb rille. Tag en ren klud, placer kartoflen i kludden og pres enderne lidt sammen, således fyldet presses op. Fjern lidt af kartoffel fyldet og kom hytteosten i.

Den er nu klar til servering. På øverste billede kan du se, at jeg har serveret den sammen med en rødbedebøf og en persille dusk på toppen, frem for basilikum blad.

Velbekomme