Rødbedesalat

Mange af vores opskrifter er med kendte danske grøntsager. Vi syntes det er spændende at bruge kendte grøntsager, og bruge dem i andre sammenhænge. Rødbedesalaten har den fordel, at den må meget gerne laves dagen i forvejen, så den kan stå og trække i marinaden, den kan også  spises samme dag, dog skal den gerne stå i lagen nogle timer.

Tid:  5-15 min

Jeg vil mene som tilbehør er der til 2-4 personer

Ingredienser:

  • 200 g. rødbeder, hvis du ikke har rødbeder kan du sagtens bruge gulerødder.
  • 2 spsk. solsikkerkerner
  • 3 spsk persille, fint hakket. Du kan sagtens vælge anden urt, basilikum/purløg.

Marinade:

  • 4 spsk olie
  • 2 spsk citron
  • salt og peber.  Hvis du vil have mere gang i smagen, kan du evt. bruge hvidløg, cayennepeber eller koriander

Start med at skrælle og skære rødbederne i små fine tern. 3×3 mm, eller på størrelse med en lillefingernegl.

Bland citron og olie sammen, smag til med salt og peber.  Jeg blander marinaden i en glasbeholder med låg, så jeg kan ryste marinaden godt. Jeg smager hele tiden om det er den smag jeg kan lide, og justerer med enten; olie, citron, salt, peber eller andre krydderier du kan lide.

Kom rødbedetern, solsikkekernerne og marinaden i en skål.

Lige inden du serverer salaten, kan du drysse hakkede persille på rødbederne.

Du kan servere den som vist, eller du kan blande det hele sammen. Nogle gange blander jeg også andet med i; fetaost, valnødder eller tørret frugt.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *