Grøntsagsbrød

Denne opskrift er til dem, der vil prøve et alternativ til rugbrød:0)  Du kan bruge alle slags grøntsager, der ikke har et højt væskeindhold, som eksempel kan du bruge; broccoli, gulerødder, blomkål, selleri, pastinak osv. der skal bare være 200 g. revet grøntsager i alt.

Vi har valgt at bruge: selleri, en gulerod og en enkelt buket blomkål.

Tid: Ca. 30-45 min inkl. bagning

Antal: Ud af denne portion får jeg 5-6 stk. i rugbrød størrelser.

Ingredienser:

  • 200 g. revet grøntsager, 100 g. selleri, ca. 70 g. gulerødder og 30 g. blomkål
  • 1 spsk. revet løg
  • 2 æg
  • 2 spsk.  rasp
  • 1/4 tsk. cayennepeber eller 1/2 chili peper
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. gurkemeje, kan undværes, men giver en flot farve
  • Jeg kom også 1 spsk. hakket persille i for at give lidt spil i farven

Start med at rive selleri, gulerod og blomkål på et mandolinjern, på den grove side, ned i en skål. Kom alle de andre ingredienser med i og rør det hele godt sammen.

Kom bagepapir på en bageplade til ovnen og form dejen med en ske direkte på pladen.Kom pladen ind i en forvarmet ovn på 175 gr. Jeg vender stykkerne når overfladen er tør, således de bliver varmet godt igennem og sprøde. Det tager ca. 20 min. i ovnen med varmluft.

Du kan bruge dem til madpakke, frokost eller som tilbehør til aftensmad. Når jeg serverer dem, har jeg smurt og pyntet dem.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *