Julesalat

Julesalat for mig er salat med rødkål.  Jeg syntes dog rødkålen kan være lidt for dominerende, derfor giver jeg lige rødkålen en blanchering, hælder først kogende vand over den, lader det stå i max. 1 min. og kommer derefter rødkålen i koldt vand. Jeg syntes kålen bliver mere behagelig at spise med denne process. Jeg har valgt at bruge min egen rødbededip som dressing rørt op med fløde. Hvis du vil gøre det nemt, kan du sagtens bruge en købe pesto.

Tid: Hvis du har rødbededip eller pesto, ca. 15 min.

Antal: Som tilbehør, ca. 4 personer

Ingredienser:

  • 1/2 rødkål, skåret i fine strimler
  • 1/2 pære
  • 1 mandarin
  • Valnødder
  • Rødbededip, se opskrift under rødbededip
  • Lidt citron, salt og peber.

Skær rødkålen i tynde strimler – gerne så tynde som muligt. Kom kålen i en si og hæld kogende vand over den. Lad rødkålen stå i det varme vand i ca. 1 min. hæld vandet fra og kom rødkålen i koldt vand.

Tag pæren og mandarinen. Skær den halve pærer i små stykker, som vist ovenpå, gør det samme med mandarin stykkerne. Knus valnødderne og bland det hel sammen, tilføj pestoen og evt. lidt citron

Vi valgte at servere salaten i en sovsekande.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *