Svampe med tomat

Svampesæsonen er slut, de sidste pigsvampe er samlet. Det er måske mine svenske aner der slår særlig igennem, når det kommer til næsten alle slags svampe. Sidst jeg skulle lave svampe til aftensmad, havde jeg en rest tomat, jeg valgte at stege med svampene og smagen overraskede mig, prøv denne nemme ret og oplev for nemt den er at lave, og hvor dejligt det smager.

Tid: ca 20 min.

Antal: Der er til 2 personer

Ingredienser:

  • Svampe ca. 250 g, vasket og skåret i skiver, se nedenfor.
  • 2 tomater, skåret i små stykker, 3×3 mm,
  • 20 g smør eller 3 spsk olie
  • 1/2 hakket løg, fint hakket
  • Citron, salt, peber og evt. hvidløg
Tallerken med ingredienser: svampe, olie, løg, citron, smør og tomatstykker

Varm en pande med tilsat smør eller olie, når smørret/olien er smeltet/varm kommer du hvidløg og fint hakket løg med i. Lad det simre 2-3 min, tilsæt de skiveskåret svampe og lad svampene stege til de er brune. 

Tag en tallerken og kom de brunede svampe over på tallerkenen. Kom nu de hakkede tomater i panden og steg dem i 2-3 min ved jævn varme. Herefter tilsætter du svampene i panden og blander de 2 dele sammen. Smag til med; citron, salt og peber, eller anden krydderi du holder af.

Jeg valgte at spise denne ret med spaghetti, men hvis du vil undgå spaghettien, kan du vælge at bruge spidskål frem for spaghetti, se opskrift her.

 

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.