Svampesovs lavet af kokosmælk

Denne svampesovs lavet af kokosmælk bliver du glad for. Den kan laves på 10 min, vi spiser den som en gryderet med ris eller kartoffelmos. Når jeg laver den, lader jeg den stå og simre til den har tykkelse som en sovs, hvis du ikke har tid til det, kan du lave en jævning og få den tykkelse som du ønsker. Nogle gange kommer jeg også andre grøntsager med i, men min favorit er kun at komme svampe i.

Tid: 10 min.

Antal: 2-3 personer

Ingredienser:

Ingredienser til svampesovs
  • 250 g svampe, rengjort.
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1-2 tsk. rød karrypasta
  • smages til med citron og salt

Du starter med at rense svampene og rengøre dem, skær dem i 4 dele. Herefter tager du en lille gryde og kommer kokosmælken i gryden, tilsæt først 1 tsk. rød karrypasta og lad pastaen blive rørt ud i kokosmælken og tilsæt nu svampene.

Lad retten små koge i 5-6 min, smag sovsen til med citron, salt og evt. mere karry pasta. Hvis du vil have en tyk sovs, skal du lade retten simre til den har den rette tykkelse, eller lave en meljævning.

Du bliver vild med denne nemme opskrift, husk du kan sagtens komme andre grøntsager med i.

Velbekomme

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *